Priselasticitet

Baggrund

Begrebet priselasticitet er centralt inden for økonomi og beskriver, hvordan efterspørgslen efter en vare eller tjenesteydelse reagerer på ændringer i prisen. 

Den britiske økonom Alfred Marshall undersøgte dette i slutningen 19. århundrede.

Hvorfor er salgsmængden af nogle produkter næsten upåvirket af prisændringer, mens salget af andre produkter påvirkes voldsomt af prisændringer?

Det forklares her vha. begrebet priselasticitet.

Marshall introducerede begrebet i sin bog Principles of Economics fra 1890. Han brugte matematiske formler til at beskrive hvordan prisændringer på en vare påvirker forbrugernes efterspørgsel efter varen.

Efterspørgslen vises ved efterspørgselskurver, hvor hældningen viser, om efterspørgslen er uelastisk – som den blå kurve viser – eller elastisk, som den røde kurve viser.

Hvad er priselasticitet?

Priselasticitet er en økonomisk målestok, der beskriver, hvordan efterspørgslen af en vare eller en tjenesteydelse reagerer på en ændring i prisen på varen eller tjenesteydelsen.

Priselasticitet bruges typisk i forbindelse med prisfastsættelsen af et produkt, for at finde ud af hvor meget en virksomhed kan tillade sig at tage for produktet – henholdsvis den oprindelige pris P og den nye pris P1, uden at det går ud over efterspørgslen – henholdsvis den oprindelige mængde m og den nye efterspurgte mængde m1. 

Metoden priselasticitet hører derfor under efterspørgselsbaseret prisfastsættelse

Hvordan beregnes priselasticitet?

Formlen ser således ud:

Priselasticitet = % ændring i efterspørgsel/%ændring i pris

Hvordan beregnes priselasticitet?

Det er den nye pris P1 minus den gamle pris P divideret med den gamle pris P. Så har vi den prismæssige ændring i procent.

Hvordan beregnes priselasticitet?

Derefter tager vi det nye antal styk m1 solgt minus det gamle antal styk m solgt. Dette divideres med det gamle antal styk solgt.

Hvordan beregnes priselasticitet?

Til sidst tager vi mængdeændringen i procent og dividere med prisændringen i procent.

Hvis resultatet af regnestykket er >1- er der tale om elastisk efterspørgsel, som vises ved en flad kurve. Det er den røde kurve, der er vist her.

Hvis resultatet er <1 – er der tale om uelastisk efterspørgsel, som vises ved en mere stejl kurve. Det er den blå kurve, der er vist her.

Hvad betyder beregningen?

Priselasticitet kan kategoriseres i tre hovedtyper baseret på, hvordan efterspørgslen reagerer på prisændringer.

Efterspørgslen er elastisk: Hvis resultatet er større end 1, siger vi, at efterspørgslen er elastisk. Det betyder, at efterspørgslen er følsom over for prisændringer.

Produkter med en høj elasticitet, er ofte de produkter der kan erstattes af andet, eller helt undværes.

Produkter som typisk er underlagt en elastisk efterspørgsel, er luksusprodukter som f.eks. biler. Her vil en prisreducering, medfører en øget efterspørgsel. Omvendt vil en prisstigning resultere i en mindre efterspørgsel.

Hvis resultatet af et produkts priselasticitet er mindre end 1, er efterspørgslen uelastisk, hvilket vil sige at produktet er mindre prisfølsomt. Dette betyder omvendt, at en ændring i produktets pris, ikke vil have stor betydning for efterspørgslen. 

Dette er typisk tilfældet for produkter, der ikke kan erstattes eller undværes, som f.eks. mælk, æg eller benzin. 

Efterspørgslen er neutral elastisk: Hvis resultatet er lig med 1, siger vi at efterspørgslen er neutral elastisk eller enhedselastisk. Det betyder, at en procentvis ændring i pris vil resultere i nøjagtig den samme procentvis ændring i efterspørgslen. Denne situation er sjælden og vises ikke grafisk.

Kort sagt fortæller den numeriske værdi af priselasticiteten, om et produkt er prisfølsomt eller ej. Alt afhængigt af værdien af priselasticiteten kan et produkt enten være elastisk, neutral eller uelastisk.

Kritik af modellen

. Forenklet antagelse om forbrugeradfærd:

•Teorien om priselasticitet bygger på en antagelse om, at forbrugernes beslutninger om køb primært er baseret på prisen, hvilket ofte kan være en forenkling af virkeligheden. Forbrugere kan træffe beslutninger baseret på mange andre faktorer som præferencer, indkomstniveau, vaner, brandloyalitet, og sociale påvirkninger, som ikke nødvendigvis afspejles i priselasticitetsmodellen.

Antagelse om konstante præferencer:

•Modellen antager, at præferencerne blandt forbrugere forbliver konstante, mens prisen ændrer sig. I virkeligheden kan præferencer ændre sig over tid, hvilket gør modellen mindre præcis over længere perioder. Forbrugernes præferencer kan også blive påvirket af markedsføring, trends og teknologiske fremskridt, hvilket kan ændre efterspørgslen uafhængigt af prisændringer.

Indflydelse af markedsstrukturer:

•Modellen tager ofte ikke højde for forskelle i markedsstrukturer. I et monopol eller oligopol kan virksomheder have større kontrol over prissætningen, og forbrugerne har færre alternativer, hvilket kan føre til lavere priselasticitet. I mere konkurrenceprægede markeder kan elasticiteten være højere. Disse forskelle gør det vanskeligt at anvende en universel elasticitetskoefficient.

Konklusion:

Selvom teorien om priselasticitet er et nyttigt værktøj i økonomi, især i markedsanalyser og prisstrategier, har den sine begrænsninger. Kritikere påpeger, at den ikke fuldt ud afspejler den  virkelige verden