Toulmins argumentationsmodel

Baggrund

Stephen Toulmin var en britisk filosof og professor, født i 1922 og død i 2009.

Han er kendt for sin model for argumentation, som han oprindeligt beskrev i The Uses of Argument fra 1958.

Om modellen

Toulmins model handler om, hvordan det gode argument er bygget op. Med modellen kan man undersøge en argumentation og identificere synspunkter og begrundelser for synspunkter - og se hvordan argumentationen er bygget op.

Argumentationselementets funktion er altså at fremføre forskellige begrundelser for den fremførte påstand.

Toulmins model er bygget op omkring tre grundlæggende elementer  - Påstand, belæg og hjemmel

og tre supplerende elementer – rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse.

Lad os se på de enkelte elementer. 

Påstand

Et argument er en begrundet påstand. 

Påstanden er synspunktet, afsenderen ønsker at overbevise modtageren om.

Belæg

Begrundelsen for påstanden, fx. bevis eller fakta. 

Hjemmel: Den grundopfattelse, som binder påstand

og argumentet sammen

Rygdækning: Understøttelse af hjemmelen, fx erfaringer eller data.

Styrkemarkør: Ord, der viser, hvor stærkt afsenderen mener sin påstand

Gendrivelse: At tage forbehold for modargumenter

De tre grundlæggende elementer vil altid være til stede i en argumentation og derfor starter vi med at forklare den grundlæggende model.

I den grundlæggende model indgår som nævnt en påstand, et belæg og en hjemmel.

Påstanden er det, man ønsker at overbevise sin modtager om eller få tilslutning til. Påstanden er det centrale i argumentation. 

Påstanden kan være – ”Det er vigtigt at dyrke motion.”

og belægget er begrundelserne for påstanden. 

Det kommer frem ved at spørge Hvorfor. 

Hvorfor er det vigtigt at dyrke motion? Belægget: Det er sundt. 

Der er ifølge Toulmin også en hjemmel, som viser sammenhængen mellem påstanden og belægget.

Hjemmelen er en form for udvidet belæg- et belæg, som understøtter påstanden. 

Så – ”det er vigtigt at motionere, fordi det er sundt”. Hjemmelen: Man skal gøre det, der er sundt. 

I den udvidede model har vi de tre sidste elementer med: Rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse.

Disse elementer er ikke altid til stede i en argumentation men kan være det.

Rygdækning er understøttelse af hjemmelen. Det kan være erfaringer eller konkrete data, der understøtter argumentet. Rygdækning bruges, når modtager rejser tvivl om hjemmelen. Her vil afsender have behov for at styrke sin argumentation med yderligere dokumentation. 

I vores eksempel omkring motion, kan det være en konkret forskning, som viser, at det er sundt at dyrke motion. 

Styrkemarkør: ord som understreger argumentet og som viser, hvor stærkt afsender mener sin påstand. Her optoner eller nedtoner man sin argumentation. Ord som altid, sikkert, selvfølgelig, uden tvivl mv vil være typiske styrkemarkører. 

Det kan være: ”Man vil uden tvivl have det bedre, når man dyrker motion”. 

Gendrivelse: når afsenderen af et argument tager forbehold og måske forudser nogle modargumenter. Så man inddrager modpartens synspunkt på forhånd for at imødegå eventuel kritik. 

Gendrivelse er altså fasen, hvor man tilbageviser eventuelle fejlopfattelser og mulige modargumenter. 

”Det kan være svært at få tid til at dyrke motion, men gevinster er store, så det må man finde tid til”. 

Kritik af modellen

Modellen kritiseres for at nogle af udtrykkene er vage – fx Gendrivelse og hjemmel som er åbne for fortolkning.

Den kritiseres nogle gange for at oversimplificere komplekse argumenter. Kritikere mener, at modellens komponenter måske ikke fanger den fulde nuance af indviklede argumenter, især i akademiske eller tekniske sammenhænge.

Nogle af argumenterne er til individuel fortolkning og dermed en subjektiv vurdering.

På trods af disse kritikpunkter er Toulmins model udbredt – især inden for uddannelse. Dens vægt på argumentation i den virkelige verden og praktisk anvendelse gør den til et værdifuldt værktøj til at forstå og evaluere argumenter i dagligdags diskurs.