Uppsala

Baggrund

Uppsala modellen er udviklet af de svenske forskere Johanson og Vahlne i 1970'erne ved Uppsala Universitet.

Uppsala-modellen, også kendt som Uppsala-internationaliseringsmodellen, er en teori, der forklarer, hvordan virksomheder gradvist intensiverer deres aktiviteter på udenlandske markeder. 

Om modellen

Modellen hævder, at virksomheder internationaliseres trinvist og bevæger sig gennem en række faser. Internationaliseringsprocessen er dermed en inkrementel proces. Dette gælder ifølge Johanson og Vahlne især for små og mellemstore virksomheder. 

Modellen er udviklet over 2 akser:

På den horisontale akse er formen af eksporten placeret. Det kaldes Markedsoperationsform

På den vertikale akse er de enkelte geografiske steder placeret, som der eksporteres til. Det betegnes som et Marked henholdsvis et Land.

Under markedsoperationsform har vi:

•Sporadisk eksport

•Eksport via agent/eksterne aktører

•Eget salgsselskab

•Produktion i udlandet

Under marked har vi:

•Marked A, B, C, D, osv.

Altså de markeder og lande, virksomheden eksporterer til.

Lad os se på de enkelte stadier af internationalisering ifølge Uppsala modellen.

Sporadisk eksport

Ingen regelmæssige eksportaktiviteter: I første omgang har virksomheden ingen væsentlig involvering på internationale markeder. 

Eksport via agent/eksterne

Eksport via uafhængige repræsentanter: Virksomheden begynder at eksportere til udenlandske markeder ved hjælp af uafhængige agenter eller distributører, hvilket minimerer virksomhedens risiko og investeringer.

I denne fase er det vigtigt, at virksomheden har tillid til sine agenter eller distributører, og sikrer at de ikke formidler hemmelige data til konkurrenter, som de måske også er agenter for. 

Eget salgsselskab

Etablering af eget salgsdatterselskab: Efterhånden som virksomheden får mere viden og erfaring, opretter den sit eget salgsdatterselskab på det udenlandske marked for bedre at kontrollere sine aktiviteter.

Produktion i udlandet

I den sidste fase kan virksomheden beslutte at etablere produktionsfaciliteter på det udenlandske marked, hvilket repræsenterer en betydelig forpligtelse og investering.

Markedsviden og engagement: 

Modellen understreger, at det er vigtigt at have markedskendskab og et engagement i markedet, både med hensyn til at kende markedet og til at knytte kontakter.

Virksomhedens markedsengagement er stigende jo mere den knytter sig til et nyt marked

Virksomheder er mere tilbøjelige til at starte med gå ind på markeder med lav psykisk afstand. De vælger lande og markeder med lignende sprog, kulturer og forretningspraksis, da disse kræver mindre forudgående viden og ny viden og det indebærer dermed en lavere risiko.

Virksomhedens markedsdiversifikation er stigende jo flere markeder den kommer ud til.

Kritik af modellen

Selvom Uppsala-modellen har været indflydelsesrig, har den også været udsat for kritik og blevet forfinet over tid. 

Kritikere hævder, at modellen undervurderer virksomheders evne til at springe etaper over på grund af faktorer som teknologiske fremskridt, strategiske alliancer og opkøb.

Modellen i sin oprindelige form fokuserer i høj grad på interne processer og erfaringsbaseret læring, hvilket ikke tager højde for eksterne faktorers rolle, såsom regeringspolitikker, markedsforhold og konkurrence.