Blake og Moutons Ledergitter

Baggrund

Robert Blake og Jane Mouton var to amerikanske ledelsesteoretikere, der udgav "Managerial Grid" i 1964.

Gitteret opstod, da Blake og Mouton blev ansat som konsulenter af Exxon.

De ønskede at give et mere nuanceret billede af lederen, end hvad man får ved at bruge McGregors X- og Y-teori.

Lederen er placeret i "det ledelsesmæssige gitter", og han tager kun to dimensioner i betragtning.

Lederens bekymring for produktion er placeret på X-aksen.

Dette er den grad, i hvilken en leder lægger vægt på konkrete mål, organisatorisk effektivitet og høj produktivitet, når han beslutter, hvordan en opgave bedst kan udføres.

Den anden dimension er bekymring for mennesker – også nogle gange kaldet personale. Den er placeret på Y-aksen.

Dette er den grad, i hvilken en leder tager teammedlemmernes behov, deres interesser og områder for personlig udvikling i betragtning, når han beslutter, hvordan en opgave bedst kan udføres.

De to aksler er begge fra et til ni, hvor et er lavt og ni er højt.

Vi vil bruge de to aksler til at plotte lederskabets 'hensyn til produktion' versus 'hensyn til mennesker'.

Blake og Mouton definerede fem lederstile:

De fem stile er placeret i 1.9, 9.1, 1.1, 5.5

Lederstil 1.9 – lav fokus på produktion og høj fokus på mennesker.

Stil 1.9 kaldes Country Club-ledelse. Denne lederstil er mest bekymret for teammedlemmernes behov og følelser.

Disse mennesker opererer under den antagelse, at så længe teammedlemmerne er glade og trygge, vil de arbejde hårdt.

Dette resulterer ofte i et arbejdsmiljø, der er meget afslappet og sjovt, men hvor produktionen lider under manglende retning og kontrol.

En typisk udtalelse fra en leder i en "country club" er "Det skal altid være sjovt at gå på arbejde".

Lederstil 9.1 – høj fokus på produktion og lav fokus på mennesker – det er det modsatte af den tidligere lederstil 1.9.

Lederstil 9.1 kaldes produktions- eller forfaldsledelse.

Også kendt som autoritære eller compliance-ledere.

Ledere i denne kategori mener, at medarbejdere blot er et middel til at nå et mål.

Medarbejdernes behov er altid sekundære i forhold til behovet for effektive og produktive arbejdspladser.

Denne type leder er meget autokratisk, har strenge arbejdsregler, politikker og procedurer og ser straf som det mest effektive middel til at motivere medarbejdere.

En typisk udtalelse fra en "sognsleder" er "gør som du får besked på, ellers bliver du fyret".

Lederstil 1.1 – lav bekymring for produktion og lav bekymring for mennesker

Lederstil 1.1 kaldes forarmet lederskab. Denne leder er for det meste ineffektiv.

Han har hverken stor respekt for at skabe systemer til at få arbejdet gjort eller for at skabe et arbejdsmiljø, der er tilfredsstillende og motiverende.

Han er ligeglad.

Resultatet er et sted med uorganisering, utilfredshed og disharmoni.

Ledertypen skaber en meget dårlig atmosfære blandt personalet – personalet får ingen feedback på deres arbejde eller på sig selv.

En typisk kommentar fra personalet er "Er han vores leder - jeg troede, det var en gæsteoptræden".

Lederstil 5.5 – middel fokus på produktion og middel fokus på mennesker.

Lederstil 5.5 kaldes "middelhøj ledelse".

Denne stil synes at være en balance mellem de to konkurrerende bekymringer. Det kan i første omgang virke som et ideelt kompromis.

Deri ligger problemet. Når man går på kompromis, giver man nødvendigvis lidt af hver bekymring væk, så hverken produktions- eller medarbejdernes behov bliver fuldt ud opfyldt.

Det hele sidder lidt fast i midten – ikke godt, men heller ikke så dårligt. Det er et okay sted at arbejde, og vi producerer et okay produkt, vi tilhører på alle måder den grå masse.

Lederstil 9.9 – høj fokus på produktion og høj fokus på mennesker.

Lederstil 9.9 kaldes "Teamledelse".

Ifølge modellen er dette toppen af ledelsesstil.

Disse ledere vægter produktionsbehov og menneskers behov lige højt.