David Kolb

Baggrund

David A. Kolb er en amerikansk forsker, der beskæftiger sig med indlæringsmetoder, særligt sammenhængen mellem læring, arbejde og hvordan ny viden skabes. Han er desuden ophavsmand til teorier om læringsstil.

David A. Kolb udgav i 1984 sin bog "Experiential Learning: Experience as the Source of Learning and Development". Heri forklarer han, at en person kun kan opnå læring gennem opdagelse og erfaringer. 

Når vi lærer nyt sker der en masse ting i hovedet på os. En masse processer, som ikke er synlige og som kan være svære at få hold på. Som leder og underviser er det godt at vide lidt om, hvad disse processer går ud på. Så vi kan nå ud til alle med vores budskaber. For dig som leder er det vigtigt at vide, at vi alle hver især lærer på forskellig måde. Læring ifølge David Kolb.

Erfaringsbaseret læring

David Kolb har sat ord på disse processer i det, han kalder erfaringsbaseret læring. Det er læring som handler om de erfaringer, vi bærer med os gennem livet og den proces som læring er for dig og mig. Kolb har opsat sin teori i en cirkel – den hedder Kolbs læringscirkel. Hans læringsteori tager fat i den modsætning der er i, at man på den ene side skal lære abstrakte begreber og på den anden side tage udgangspunkt i den lærendes erfaringer.

Vi har hver især vores foretrukne måde at lære på. Vores individuelle læringsstil er formet gennem de oplevelser, vi tidligere har haft med læring. Det gælder både på studierne og på arbejdspladserne. Da læring er en løbende proces, vil vores foretrukne læringsmetode altså ændre sig løbende.

Læring er en proces

I Kolbs univers er læring bl.a. kendetegnet ved at: Læring er en proces; ikke et resultat.

Læring er en sammenhængende proces – baseret på erfaring -Læring opstår i feltet mellem forventning og erfaring. Læring er en slags 'om-læring'

Læring involverer udveksling mellem person og omgivelser -Læring er en proces, der udvikler erkendelse

Når du tænker ”aha” – så sker der læring hos dig.

Kolbs læringscirkel

Kolb deler læringsprocessen op i 4 faser, som vi samlet ser her. 

Det handler om:

• Erfaring
• Refleksion
• Begrebsdannelse
• Aktiviteter. 

Erfaring

Den første fase er den konkrete erfaring. Man observerer, hvad der sker. Det kan være noget, der bliver gennemgået på et møde, en teoretisk gennemgang eller noget, som sker. Det er en konkret oplevelse som er ny.

Refleksion 

Ud fra det, der skete i erfaring – og med udgangspunkt i sine observationer, reflekterer man i næste fase over, hvad der skete, og hvor¬for det skete. Prøver at få det til at give mening ud fra sine refleksioner. 

Begrebsdannelse

På det tredje trin har vi den begrebsdannende fase. Her -forsøger man at bruge det, man har erfaret og iagttaget til at udlede regler eller logiske teorier. 

Aktiviteter

I den sidste fase - er man nu – på baggrund af sin nye viden - klar til at gennemføre nye forsøg og nye handlinger. Hvad kan man anvende det lærte til? -

Man går ikke nødvendigvis hele cirklen igennem alle gange. Det kan også ske, at man fx går lidt frem og tilbage imellem refleksion – og begrebsdannelse. Ifølge Kolb er læring en cyklisk proces, og når man kommer igennem alle 4 faser i cirklen, så har man en læreproces, der bygger bro mellem teori og praksis.

Nogle gange betyder ny læring, at man må forkaste tidligere læring. Dermed begrebet ”om-læring”.

Man går ikke nødvendigvis hele cirklen igennem alle gange. Det kan også ske, at man fx går lidt frem og tilbage imellem refleksion – og begrebsdannelse. Ifølge Kolb er læring en cyklisk proces, og når man kommer igennem alle 4 faser i cirklen, så har man en læreproces, der bygger bro mellem teori og praksis.

Nogle gange betyder ny læring, at man må forkaste tidligere læring. Dermed begrebet ”om-læring”.

Man går ikke nødvendigvis hele cirklen igennem alle gange. Det kan også ske, at man fx går lidt frem og tilbage imellem refleksion – og begrebsdannelse. Ifølge Kolb er læring en cyklisk proces, og når man kommer igennem alle 4 faser i cirklen, så har man en læreproces, der bygger bro mellem teori og praksis.

Nogle gange betyder ny læring, at man må forkaste tidligere læring. Dermed begrebet ”om-læring”.