Baggrund

Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik, har sammen med Pernille Steensbech Lemée, cand.mag. i retorik og medievidenskab, udviklet det retoriske kompas.

Det retoriske kompas bruges til analyse af kommunikation såvel som til planlægning af kommunikation.

Kompasset er et velegnet værktøj, uanset om du skal udarbejde en hjemmeside, en mappe eller en hel kampagne. Det kan således bruges til både store og små opgaver.

Om modellen

Kompasset består af en kerne og 8 nåle, der viser dig retningen for din kommunikation.

Kernen i modellen er modtageren. Resten af kompasset er bygget op omkring modtageren. Dette indikerer, at modtageren er vigtig, når vi arbejder med kommunikation, da det er den modtager, vi ønsker at nå med vores budskaber. Så det første skridt i kommunikationen er at vide, hvem vores modtagere er.

Hver af de otte nåle repræsenterer forhold, du skal være opmærksom på i en kommunikationsproces rettet mod modtageren.

Den første nål er afsender. Det handler om afsenderens image. Afsenderen skal i modtagerens øjne være kompetent og tryg, engageret og levende, ærlig og medfølende. Som afsender er det vigtigt at gøre sig klart, hvem man er, og være opmærksom på sit image. Du skal se på dig selv som afsender og være meget klar over, hvem du er - og hvordan du ønsker at fremstå.

Den anden nål er formål. Formålet med kommunikation kan være salg, oplysning, propaganda, information osv. Du skal være fuldt ud bevidst om formålet med din egen kommunikation. Du bør også forsøge at forstå din målgruppes formål med at deltage i processen.

Den tredje nål er subjektet. Det subjekt, afsenderen vælger at sende, har stor betydning for kommunikationen mod modtageren. Er subjektet kommunikeret klart, konkret og levende? Er det krydret med "billeder" og "konkrete eksempler". Er det overbevisende, og appellerer det både logisk og følelsesmæssigt.

Den fjerde nål er den kanal, der undertiden kaldes medier, og er midlet eller måden, hvorpå budskaber overføres fra afsender til modtager. Der findes mange typer mediekommunikation. Disse kan omfatte fjernsyn, aviser, plakater, radio, foldere, magasiner og hjemmesider, for blot at nævne nogle få. Alle medier stiller særlige krav. Du kan tale eller skrive let eller bruge teknisk sprog. Billeder siger mere end tusind ord, og i noget medieindhold forventer folk film eller billeder. Brugen af humor er ekstremt vanskelig i alle medier. Tal aldrig og skriv aldrig ned til folk. Du kan kun undgå faldgruberne, hvis du kender din målgruppe.

Den femte nål er genre. Genre handler om sprogbrug. Det er indholdet, der bestemmer genren eller fortælleformen. Du kan tale, skrive eller lave storyboard på en retfærdig, dramatisk, humoristisk måde osv.

Der er ingen rigtig eller forkert genre. En SMS-korrespondance mellem to teenagere vil typisk have en slanggenre. Et brev fra en advokat er ofte stift og meget korrekt. Den årlige tale fra statsoverhovedet er normalt meget alvorlig. Det vil være modtagerne, der i sidste ende bedømmer resultatet.

Den sjette nål er Formål. Du skal tænke over formålet med hver eneste del af kommunikationen. Hvad er formålet med begyndelsen - skal den provokere, skabe overblik eller en god stemning.

Hvad er formålet med slutningen? Er det at starte en tankeproces, at skabe debat eller få modtagerne til at konkludere eller handle på en bestemt måde!

I "Formål" overvejer vi også den proces, som modtageren gennemgår fra begyndelsen til slutningen. På en hjemmeside vil du befinde dig i brugernes sted og tænke over, hvordan de får information gennem en hjemmeside, når de klikker sig videre.

Den syvende nål er Form. Formen skal leve op til sprogets fire dyder.

• Passende er den første dyd - sproget opfylder situationens krav og er derfor tilpasset alle kompassfaktorer.
• Klarhed er den anden dyd - det kræver fokus, klar disposition, forståeligt sprog og konkrete eksempler.
• Rigtigt er den tredje dyd - kræver, at grammatik, ordvalg og grundlæggende udtale er i orden.
• Livfuld er den fjerde og sidste dyd - kræver eksempler, mundtlighed og små, overraskende glimt.

Den ottende og sidste nål er kontekst. Kontekst handler om fysiske og mentale rammer, såsom tid, motivation og modtagernes humør. Vi skal placere vores kommunikation i en kontekst, hvor modtagerne er klar til at modtage kommunikationen.

Når vi har været igennem alle 8 nåle, har vi sikret os, at vores kommunikation er gennemarbejdet og gennemtænkt med modtageren som centrum for vores tanker og handlinger - og forhåbentlig vil det påvirke modtageren, som vi ønsker.

Kritik af modellen

Modellen giver ingen forklaringer på, hvilke af de otte nåle der er de vigtigste.

Modellen giver ikke en klar indikation af, hvordan de enkelte nåle påvirker hinanden.

Modellen giver heller ikke en klar indikation af, hvilken nål man skal starte med, og i hvilken rækkefølge de skal gennemgås.

Modellen er et unikt værktøj til at minde dig om alle de vigtige trin, du skal gennemgå og tænke over i din kommunikation, men det er ikke en garanti for, at din kommunikation bliver så effektiv, som du ønsker.