Baggrund
Edgar Schein er tidligere professor på MIT Sloan School of management i Massachusetts i USA. Derudover har han i mange år arbejdet som konsulent inden for bl.a. organisationsudvikling og virksomhedskultur.
Edgar Schein var en af de førende forskere i kultur, da kulturteorien opstod I starten af 1980’erne, hvor man begyndte at se kultur som metafor for virksomhedens organisation.
Perspektiver på virksomhedskultur
Der er tre forskellige perspektiver på virksomhedskultur. Det rationelle hvor organisationen er et middel til effektiv målopfyldelse og kulturen et redskab til at opnå disse mål. Det funktionelle, hvor organisationen er et kollektiv, der søger at overleve ved at varetage nødvendige funktioner. Her ser man kulturen i virksomheden som et mønster af fælles værdier og basale antagelser. Det symbolske perspektiv, hvor organisationen er et menneskeligt system, og hvor kultur består af ritualer og metaforer.
Edgar Scheins perspektiv
Edgar Schein har sin teori forankret i det funktionelle perspektiv, hvor kulturen tjener en bestemt funktion, som er dobbelt:
At fungere interne med føllesskabsfølelse og sammenhold
At tilpasse organisationen til det eksterne for at overleve og blive stor
· Kultur defineres som de værdier, normer og tankemønstre, der er hos dens medarbejdere – og herved kan man se organisationens væsen.
Schein beskriver det selv som:
Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen – altså organisationen - anvender via sit arbejde og problemstillinger med ekstern tilpasning og intern integration. Et mønster som fungerer så godt at de grundlæggende antagelser betragtes som den korrekte måde at opfatte og tænke på og dermed bliver formidlet til nye medlemmer af organisationen.
Modellens hovedsigte
Som funktionalist betragter Schein dermed kultur, som noget der er overalt i organisationen og præger dens medlemmer.
Han deler kultur ind i 3 niveauer:
– Artefakter (synlige)
– Værdier (mindre synlige)
– Grundlæggende antagelser (ubevidste, usynlige)
Modellen kaldes også Isbjerg modellen, da den nederste del er usynlig som et isbjerg, hvor kun ca. 10% er synlig over vandoverfladen.
Hvordan arbejder man med modellen
Organisationskultur kan betragtes som et af ledelses vigtige redskaber. En leder kan med bevidst indsats påvirke kulturen i den ønskede retning.
Et første step kan være at se på artefakterne. Hvordan taler vi sammen? Hvordan er vi klædt? Er der noget anderledes, end lederen troede det ville være? Artefakter er den synlige overflade men for lederen vigtig at notere sig. Artefakterne er det, som kunder, leverandører, investor og besøgene ser ved virksomheden. Hvis noget bør ændres, så må lederen ned i de øvrige lag.
Næste step er skueværdierne. Hvilke erklærede værdier har vi? Hvad skriver vi på vores website? Hvordan er vores kommunikation på mail eller intranettet? Hvad er vores nedskrevne regler?
Her er det vigtigt for lederen – eller den, der foretager analysen - at lægge mærke til, om der er forskel på, hvad folk siger, de gør og hvad de rent faktisk gør. Her ser man det officielle billede af virksomheden.
Hvis denne analyse viser, at en ændring er nødvendig, så er næste skridt at se på de grundlæggende antagelser. For at få en forandring skal der tages højde for de grundlæggende antagelser, der eksisterer i virksomheden.
Kritik af Schein
Edgar Schein benytter begrebet kultur i forhold til virksomheder. Begrebet kultur hører til i antropologien, hvor man arbejder helt anderledes med begrebet end man gør i Organisations- og Management litteratur. Dette kan give et uklart og forvirrende billede af begrebet kultur. Derfor er det vigtigt, at man som teoretiker definerer, hvordan man forstår og benytter begrebet.
Man kan sige, at Schein har et logisk forklaringsproblem. Han antager, at de grundlæggende værdier er stabile og udgør den faste kerne i organisationskulturen. Samtidig erkender han, at de øvrige niveauer kan påvirkes af ydre kræfter, hvilket logisk set også må påvirke de grundlæggende antagelser.
Trods svaghederne må man sige, at Edgar Scheins model er overskuelig og i en analyse konkret at forholde sig til.
