Hofstedes kulturdimensioner

Baggrund

Gert Hofstede var hollandsk professor i psykologi og kulturanalytiker. I 1965 etablerede han personaleafdelingen i virksomheden IBM og han udviklede sin kulturteori på baggrund af en verdensomspændende undersøgelse af medarbejderværdier foretaget af IBM fra 1967 og frem. Hans forskning er baseret på et studie af medarbejderne i IBM i mere end 64 lande, over en 10-årig periode. Oprindeligt identificerede Hofstede fire dimensioner, som kunne skelne en landekultur fra en anden landekultur. Senere – i 2010 - tilføjede han en femte og i 2012 en sjette dimension i samarbejde med Michael Bond og Michael Minkov. Ved at sammensætte point for hver af de 6 dimensioner (fra 1 for de laveste til 100 for de højeste) for de enkelte lande, giver Hofstedes model en international sammenligning mellem kulturer. Dette kalder man også en komparativ forskning. Modellen består i dag af 6 faktorer, disse er: Power Distance, på dansk magtdistance Individualisme, på dansk individualisme kontra kollektivisme Masculinity, på dansk maskulinitet kontra feminitet Uncertainty avoidance, på dansk usikkerhedsundgåelse eller struktureringsbehov Long term orientation, på dansk langsigtet kontra kortsigtet orientering Indulgence, på dansk overbærenhed versus begrænsning Power distance index (PDI) Denne dimension handler om, hvor meget medlemmerne af et samfund (borgerne) accepterer, at der eksisterer magtforskelle. Det kan være magtforskel mellem lærer og elev, hvor en stor magtdistance vil være det, vi kalder den gammeldags lærertype med kæft, trit og retning. Den lille magtdistance vil findes, hvor eleven får medindflydelse og får lov til at blande sig i undervisningen. Danmark har en lille magtdistance, da vi har demokrati og ytringsfrihed. I virksomhederne gælder magtdistancen forholdet mellem leder og ansat. Magtdistance henviser altså til graden af ulighed, der findes – og accepteres – mellem mennesker med og uden magt. Individualisme kontra kollektivisme(IDV) Denne dimension handler om relationer mellem mennesker i det pågældende samfund. Det indbefatter også et syn på, om det er individet eller gruppen, der er vigtig. I individualistisk orienterede samfund forventes man at sørge for sig selv og sin familie, hvilket er meget udtalt i fx USA. Dens modstykke, kollektivisme, beskriver et samfund, hvor tæt integrerede relationer binder familier og andre sammen i grupper. Disse grupper er fyldt med loyalitet og medlemmerne støtter hinanden, når der opstår en konflikt med en anden i gruppen. I kollektivistiske lande er gruppen central, og det er vigtigt, at alle spørges og er enige, inden en beslutning træffes. I disse lande træffer myndigheder og organisationer mange beslutninger, der vedrører den enkelte.

Maskulinitet kontra femininitet (MAS) – som er ændret til Motivation towards Achievement and Success

Denne dimension siger noget om kønsroller og om de bløde og hårde værdier i samfundet. I maskulint dominerede samfund er der tydeligt forskel på mænds og kvinders roller. I disse samfund er mænd generelt selvsikre, dominerende og konkurrenceprægede, og kvinderne opdraget til at være omsorgsfulde og beskedne. I maskulint dominerede lande er ”hårde værdier” som fx statussymboler vigtige, og det gælder om at signalere maskulinitet, hvis man vel at mærke er en mand. Der hersker en konkurrencementalitet, og den stærkeste vinder. Kvinderne er som nævnt omsorgsfulde og beskedne. I feminint dominerede lande lægges der større vægt på ligestilling mellem kønnene, og de ”bløde” værdier er mere fremherskende i samfundet.

Usikkerhedsundvigelse/struktureringsbehov (UAI) Denne dimension handler om den tese, at det at være menneske er forbundet med usikkerhed. I nogle kulturer mindsker man den usikkerhed ved at lave mange regler og ritualer, som f.eks. i nogle stærkt religiøse samfund. Disse kulturer kan siges at have et stort struktureringsbehov, og de institutioner som netop giver regler har stor indflydelse. Kirkens eller moskeens magt kan være stor i nogle samfund. Et eksempel er vores egen indre mission, som netop tager udgangspunkt i menneskets store usikkerhed om livets spørgsmål. Langsigtet orientering kontra kortsigtet orientering (LTO): Denne dimension er af nyere dato og er baseret på asiatisk tankegang. Det er i modsætning til de andre dimensioner, som er baseret på vestlig tankegang. I en kultur med kortsigtet livsorientering har medlemmerne respekt for traditioner og de oplever et socialt pres for at leve op til deres forpligtelser. De er bange for det, vi kalder – at tabe ansigt. I korttidsorienterede lande lægger folk mere vægt på principper, konsistens og sandhed og er typisk religiøse og nationalistiske. I en kultur med langsigtet livsorientering tilpasser medlemmerne traditionerne, så de passer til det moderne samfund, de er en del af og de er gerne med i sociale sammenhænge. De er udholdende og kan godt vente med at se resultaterne af en indsats. Dermed det lange perspektiv. De sparer på ressourcer og er sparsommelige, og sætter en ære i at have sparet op og have likvide midler til at investere for – fx i en virksomhed. Indulgence vs. Restraint (IVR)

Denne dimension er den nyeste og er fra 2012. Den har fokus på, hvor tilbøjelig man er til at give efter for sine behov. Den viser, hvor vigtigt bl.a. ytringsfrihed og tilfredshed med livet generelt anses at være for den enkelte. Den refererer altså til den grad af frihed, som samfundsnormer giver borgerne i opfyldelsen af deres menneskelige ønsker. Overbærenhed defineres som et samfund, der tillader medlemmerne at nyde livet og have det sjovt. Dens modpart defineres som et samfund, der kontrollerer tilfredsstillelse af behov og regulerer det ved hjælp af strenge sociale normer

Kritik af modellen

Hofstedes detaljerede undersøgelse af forskellige kulturer er god til at få kendskab til den kultur, der er i de lande, han har undersøgt. Disse lande er også grundigt beskrevet på websitet Hofstede-Insights. Igennem årene har der dog været debat om Hofstedes metode, og dermed også hans konklusioner. Han er blevet kritiseret for udelukkende at basere sine undersøgelser blandt medarbejdere knyttet til IBM-koncernen og dermed befandt sig i deres egen kultur rent mentalt. Det er desuden et spørgsmål, om man kan definere kultur ud fra 6 dimensioner. Endelig er undersøgelserne foretaget i 60érne og 70érne, så man kan stille spørgsmål ved, om de stadig er gældende. Undersøgelsen kan fx bruges i forbindelse med organisationskultur i forskellige lande, idet man på baggrund af viden om de forskellige værdidimensioner kan forberede sig på, hvordan repræsentanter for andre kulturer kunne tænkes at opføre sig i en interkulturel sammenhæng såsom i en forhandlingssituation eller i forbindelse med samarbejde i multikulturelle teams. Også i forbindelse med udarbejdelse af reklamer og markedsføring af produkter globalt kan det være nyttigt at reflektere over, om man vil appellere til en individualistisk eller en kollektivistisk kultur, og om man f.eks. vil inddrage maskuline eller feminine værdier i udarbejdelse af en evt. reklame. I professionelle forhandlingssituationer eller ved indgåelse af kontrakter kan viden om f.eks. magtdistanceforhold og struktureringsbehov også være nyttig.