Johari vinduet

 Baggrund

I 1955 offentliggjorde Joseph Luft og Harry Ingram JOHARI-vinduet, som er opkaldt efter deres fornavne. 

Modellen blev udviklet som en måde at analysere selvbevidsthed og interpersonelle relationer på, og som en metode til at få forståelse for andre og andres adfærd og reaktioner.

Målet er at udvide det Åbne område gennem øget selvindsigt og åbenhed for at forbedre personlig og teambaseret udvikling. 

Vinduet kan give dig en bedre forståelse for dig selv og andre mennesker. Modellen er et kommunikationsvindue, der består af fire ruder.

Modellens hovedsigte

Der er to dimensioner i modellen. ”De andre” – hvad ved de om mig henholdsvis hvad ved de ikke. De ved godt, at jeg aldrig kører bil. De ved ikke, at det er fordi, at jeg har mistet det pga. spritkørsel. Samt mig selv – hvad ved jeg om mig selv og hvad er jeg ubevidst om.

Jeg er f.eks. Bevidst om, at jeg ikke kan lide at holde taler for en stor forsamling men jeg er til gengæld ubevidst om, at jeg siger øh eller tager mig til håret, når jeg skal sige noget.

Ud af de to dimensioner kommer der fire ruder. De fire ruder fremkommer ved, hvor kombinationen er

1.Bevidst for mig selv – bevidst for andre – det åbne felt

2.Ubevidst for mig selv – bevidst for andre – det blinde felt

3.Bevidst for mig selv – Ikke bevidst for andre – det skjulte felt

4.Ubevidst for mig selv – Ikke bevidst for andre – det ukendte felt

Det åbne felt: Det er det felt, der repræsenterer de forhold, som både du og jeg ved om mig. Jeg ved selv hvad jeg hedder, og du ved hvad jeg hedder. Det var en faktuel information, men feltet kan også indeholde følelser. Jeg er ked af det, og du ved det, da du ved, at jeg lige har været til begravelse. Feltet kan altså indeholde alle informationer, der beskriver, hvem jeg er.

Det blinde felt: Her er forhold, som du ved om mig, men som er ubevidst for mig. Mine øjne flakker når jeg taler med dig, eller jeg afbryder dig i dine sætninger. Det er dårlige vaner fra min side, som gør kommunikationen vanskeligere. Hvis du vælger at sige det til mig, bliver det en del af det åbne felt, som derved bliver større.

Det skjulte felt: Her er det, som jeg ved om mig selv, men du ikke ved. Jeg elsker f.eks. mørk chokolade. Indtil jeg fortalte det, var det ikke bevidst for dig, men det er det nu. Jeg har udvidet det åbne felt. Jo mere tillid jeg får til dig, jo mere vil jeg måske fortælle dig om mine hemmeligheder. Hvordan jeg mistede mit kørekort, hvorfor jeg blev skilt, hvad jeg mener om vores fælles kollegaer osv. Jeg udvider mit åbne felt overfor dig. Nogle mennesker har næsten intet skjult felt, da de offentliggør hele deres liv f.eks. Facebook.

Det ukendte felt: Det er faktisk svært at komme på eksempler, når det er ukendt for os begge. Et eksempel vil jeg dog komme med, jeg var bevidst om, at jeg ikke kunne lide at holde tale, så jeg undgik det. Jeg fandt senere ud af, at det skyldes manglende selvtillid, jeg kunne simpelthen ikke forstille mig, at jeg kunne sige noget, som kunne interessere flere mennesker på engang. Hverken jeg selv eller andre vidste, at det var grunden til min afsky for at holde taler.

Hvordan arbejder man med modellen

Mange mener, at vi skal udvide det åbne felt mest muligt – det er også den opfattelse, jeg får, når jeg læser Freud. Min sunde fornuft siger mig dog også, at det er ikke alt andre skal vide om mig, og det er heller ikke alt jeg vil vide om andre.

Jeg kan gøre en del af det blinde felt til en del af det åbne felt, ved at bede om tilbagemeldinger fra mine omgivelser. Du skal dog være klar over, at andre folks mening om dig er subjektive.

Her giver du sider af dig selv tilkende over for andre. Du skal dog være klar over, at ikke alle måske vil kunne acceptere de sider du blotlægger. I USA siger man normalt – sig aldrig noget om politik, race og religion. Reglen er vel egentlig også meget god i Danmark, når vi skal se på arbejdsrelationer. Du står helt klart bedre i forhold til en forfremmelse, såfremt du ikke har fortalt din chef om dine alkoholproblemer og dit pillemisbrug. Så overvej nøje hvem du vil indvi i dine hemmeligheder.

For at udvide det åbne felt til alle sider, skal du også ind i det ukendte felt. Det kan du bevidst gøre, ved at spørge til andres observationer – husk at være kritisk med, hvem det er du lader observere på dig – det kræver et stort tillidsforhold. Du kan også begynde at overveje dine egne reaktioner og dermed få nogle aha oplevelser – du kan blive klogere på dig selv – det bliver vi forhåbentlig alle igennem hele livet.

Du kan i fællesskab med andre udvide det åbne felt. Dette er mange gange formålet med teambuilding øvelser. Ved den ideelle øvelse skal alle gerne få et større åbent felt i forhold til hinanden.

Kritik af Joharis Vindue

Vores grænser for åbenhed er meget forskellige – det er også forskelligt hvor meget vi ønsker at vide om andre. F.eks. Hvis en af vores kollegaer har familiære problemer, så mener nogen, at det skal fortælles til alle – de placerer det i det åbne felt. Andre holder det for sig selv – altså i det skjulte felt. Alle vil ikke give alt omkring deres privat liv.

Respekter desuden at mange ikke ønsker at vide det. De føler det påtrængende hvis dit åbne felt er for stort. De har ingen interesse i at vide noget om dit privatliv – de ser jeres samarbejde som rent arbejdsmæssigt.

Inden du begynder at benytte figuren, skal du klarlægge hvor du selv er – samt hvor du tror de andre er. Du kan give både for lidt men så sandelig også for meget af dig selv.