Porters Diamant

Baggrund

Michael Porters "The Diamond Model" blev udgivet i 1990 i bogen "The Competitive Advantage of Nations". Den er et resultat af 3 års forskning, hvor 24 forskere fra 9 nationer deltog.

Michael Porters "The Diamond Model" – kaldet diamanten på dansk - blev udgivet i 1990 i bogen "The Competitive Advantage of Nations". Den er et resultat af 3 års forskning, hvor 24 forskere fra 9 nationer deltog. Fra Danmark deltog Handelshøjskolen i København.

Det er en model, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor en nation bliver hjemmebase for vellykkede internationale konkurrenter i en bestemt branche – og hvorfor det ikke sker i andre nationer.

Han hævder, at de gamle teorier - udført af Adam Smith og David Ricardo - ikke er tilstrækkelig til at forklare konkurrenceevnen mellem teknologi højtudviklede nationer i dags verden.

Om modellen

I Porter Diamond model er der fire overordnede faktorer, der karakteriserer et lands konkurrenceevne. Disse faktorer er

• Produktionsfaktorer
• Efterspørgselsforhold
• Beslægtede brancher og underleverandører - samt
• Firma strategi, struktur og rivalisering.

Modellen påpegede endvidere, at der er yderlig to faktorer, der påvirker de fire hovedfaktorer - disse er

• Statens politik
• Tilfældige begivenheder.

Nu følger definitionen af hver faktor 

Produktionsfaktorer – det er vigtigt her at påpege, at nogle af de vigtigst konkurrencemæssige forhold i brancher i teknologi højtudviklede nationer ikke arvelig, men er skabt i en nation.

For at forstå betydningen af produktionsfaktorer i konkurrencemæssig fordel, er det nødvendigt at skelne mellem typer af produktionsfaktorer. Den første forskel er mellem

Avancerede og basale produktionsfaktorer

raw materials, can be obtained by any company and dont generate competitive advantage.

Avancerede produktionsfaktorer er kvalificeret arbejdskraft, viden, kapital og infrastruktur. Grundlæggende faktorer, er bl.a. ufaglært arbejdskraft og råvarer, altså forhold, som alle virksomhed kan skaffe, og dermed opnås der ingen konkurrencemæssige fordele.

Den anden forskel er mellem

Specialiserede og generale faktorer.

Specialiserede faktorer involveret snævert kvalificeret personale, infrastruktur med specifikke egenskaber, viden baser i bestemte områder og andre faktorer med relevans for et begrænset område eller endog blot en enkelt branche.

Efterspørgselsforhold.

Det vigtigste forhold her er efterspørgslen på hjemmemarkedet, som er afgørende i næsten alle brancher.

Sammensætningen af efterspørgslen på hjemmemarkedet er afgørende for, hvordan virksomhederne i branchen opfatter, fortolker og svarer på køber behov – går forbrugerne efter discount eller det modsatte – de kunne også være meget grønne

Nationer opnå konkurrencemæssige fordele i brancher, hvor efterspørgsel på hjemmemarkedet giver lokale virksomheder et klarere eller tidligere billede af købernes behov end udenlandske konkurrenter får på deres hjemmemarked.

Beslægtede brancher og leverandører

Tilstedeværelsen af internationalt konkurrencedygtig underleverandør i en nation skaber fordele i aftagerbrancherne

Det giver en effektiv, tidlig og sommetider endda en fortrinsret til omkostningseffektive tiltag fra underleverandøren.

Fordelen ved hjemmemarkedsbaserede leverandører er, at virksomhederne får hurtig adgang til leverandørernes nye ideer, opdateringer og innovation.

Firma strategi, struktur og rivalisering.

Der er mange aspekter i den enkelte nation, der har indflydelse på hvordan virksomheder er organiseret og ledet.

Nogle af de vigtigste aspekter er holdninger til autoritet, normer for hvordan vi omgås hinanden på arbejdspladsen, arbejdernes syn på ledelsen og omvendt, sociale normer for individualistiske eller gruppe adfærd samt faglige standarder.

Staten 

den påvirker de fire hovedfaktorer gennem forskellige love og reguleringsforanstaltninger

Politikker, der gennemføres uden hensyn til, hvordan de påvirker hele systemet af faktorer, kan ligeså godt underminere nationens fordele som styrk disse. 

Kritik af modellen

Porter mener, at indenlandske efterspørgsel skal være til stede for at opnå konkurrencemæssige fordele for en nation

Men der er brancher i forskellige nationer, der har blomstret kun på baggrund af efterspørgsel fra udenlandske bruger

Ikke desto mindre har disse begrænsninger ikke underminere betydningen af Porters nationale konkurrencefordel teori – den forklare meget godt – hvorfor teknologiske avancerede brancher er placeret i bestemte højtudviklede I-lande