TOWS analysen

Baggrund

TOWS Analysen blev beskrevet i 1999 af Heinz Weihrich som er professor i Global Ledelse og adfærdsteori på universitetet i San Francisco. En TOWS analyse er den strategiske anvendelse af en SWOT analyse. Vi starter med et kort kig på SWOT analysen.

Om modellen

Når vi analyserer virksomhedens aktuelle situation, benytter vi os af SWOT analysen. SWOT er forkortelsen for 4 områder, vi undersøger. Se evt. video om SWOT analysen på Forklarmiglige, hvor denne figur stammer fra.

Forkortelserne stammer fra de engelsk termer:

Strenghts -styrker. Her ser vi på de styrker, der er internt i virksomheden. Altså de stærke sider i selve organisationen.

Weaknesses – svagheder. Her ser vi på de svagheder, der er internt i virksomheden og områder, hvor virksomheden kan arbejde på at blive stærkere.

SW i SWOT analysen handler altså om de interne forhold i en virksomhed.

Opportunities – muligheder. Her ser vi på de muligheder, der ligger i virksomhedens omgivelser. Det er en afklaring af, hvad der er af uudnyttede muligheder, som virksomheden kan gå ind og drage nytte af. Det kan være nye trends hos forbrugerne, økonomisk fremgang eller andet.

Threaths – trusler. Her ser vi på de trusler, der er i virksomhedens omgivelser. Det kan være trusler fra konkurrenter, ændrede valutakurser, recession eller andre ting.

OT i SWOT er eksterne forhold og ting, der sker i virksomhedens omgivelser og som den ikke kan gøre noget ved. Virksomheden bør dog kende disse eksterne forhold for at tilpasse sig og styre uden om evt. farer og udnytte de muligheder, der kan være.

 Ud fra SWOT analysen kan virksomheden vende modellen om til en TOWS analyse. 

Hermed har vi SWOT i TOWS:

På den interne side har vi Strenghts og weaknesses. Altså styrker og svagheder

På den eksterne side har opportunities og threats. Altså muligheder og trusler.

I de 4 midterste felter har vi selve TOWS felterne, som kobler siderne i SWOT til strategiske tiltag.

SO strategierne som dannes af styrker og muligheder. Altså Strengths og opportunities.

WO strategierne, som dannes af weaknesses og opportunities – altså svage sider og muligheder.

ST strategierne som dannes af Styrker og trusler – altså strengths og threats.

WT strategierne som dannes af svagheder og trusler altså - weaknesses og threats.

Herved har vi de 4 TOWS strategier:

SO strategier

WO strategier

ST strategier

WT strategier

Og TOWS analysen bliver til en operationel analyse, som ser på de strategiske tiltag, virksomheden kan foretage ud fra den viden, der ligger i SWOT analysen. 

Kritik af modellen

TOWS er et værktøj, som hjælper ledelsen med at træffe strategiske tiltag. Men som ved andre teoretiske modeller, fortæller TOWS ikke noget om, hvad der er det rigtige at gøre. Her må ledelsen vurdere situationen. Nogle gange går det godt – andre gange træffes der forkerte beslutninger i virksomhederne.

 

Uddannelser

Vi anbefaler: