Vi ser her på, hvordan vi arbejder med begreberne modtagere og målgrupper samt, hvordan vi finder frem til den målgruppe, vi vil henvende os til. Vi ser her på, hvordan vi segmenterer – altså deler mennesker ind i ensartede grupper i forhold til kommunikationen.

Al kommunikation handler om at målrette sine budskaber til en bestemt gruppe. Modtager og målgruppeteori er behandlet i meget litteratur og vi henviser til vores boglister for teoretikere og yderligere læsning.

Modtager er den part i kommunikationen, som afsender ønsker at kommunikere med. Uanset om vi står i en samtale, om det er massekommunikation eller dialog via et interaktivt medie. 

Der findes flere typer modtagere; vi har målgruppen, som er den totale gruppe (en, få eller mange), som er målet for kommunikationen. 

Vi har den strategiske målgruppe, som er den gruppe, vi som afsendere konkret retter vores kommunikation til. Den strategiske målgruppe kaldes nogle steder også for ”Den primære målgruppe”. Den strategiske målgruppe kan være identisk med målgruppen, men den kan også være en delmængde af målgruppen eller den kan være helt forskellig.

Endelig har vi modtagergruppen, som er den gruppe, der rent faktisk eksponeres for vores kommunikation.

Modtager er den part i kommunikationen, som afsender ønsker at kommunikere med. Uanset om vi står i en samtale, om det er massekommunikation eller dialog via et interaktivt medie. 

Der findes flere typer modtagere; vi har målgruppen, som er den totale gruppe (en, få eller mange), som er målet for kommunikationen. 

Vi har den strategiske målgruppe, som er den gruppe, vi som afsendere konkret retter vores kommunikation til. Den strategiske målgruppe kaldes nogle steder også for ”Den primære målgruppe”. Den strategiske målgruppe kan være identisk med målgruppen, men den kan også være en delmængde af målgruppen eller den kan være helt forskellig.

Endelig har vi modtagergruppen, som er den gruppe, der rent faktisk eksponeres for vores kommunikation.

Den strategiske målgruppe er som sagt den gruppe, vi vælger at målrette vores kommunikation til. Det gør vi ud fra en betragtning om, at det er denne gruppe, der bedst tager imod vores budskab, når vi former det efter denne gruppes præferencer og måde at agere på. Som regel vil den strategiske målgruppe være de mennesker, vi gerne vil have den endelige målgruppe, altså dem, som vi gerne vil påvirke. Nogle gange vælger vi dog at rette vores kommunikation til en anden gruppe af mennesker end dem, vi vil påvirke. Det sker fx når vi henvender os til forældre med kampagner for at beskytte sig mod sol og solarie, idet vi håber, de vil påvirke de unge til at omgås solen fornuftigt. Det sker selvfølgelig også, hvor det er forældre, der skal købe og smøre solcreme på de små poder – eller når vi henvender os til manden for at købe den ring til hustruen, som hun altid har ønsket sig. I disse tilfælde er målgruppen – ofte for produktet – ikke identisk med den strategiske målgruppe for kommunikationen. 

For at nå frem til den strategiske målgruppe benytter vi os af segmentering, hvor vi arbejder med at dele mennesker ind i ensartede – homogene – grupper.

Den strategiske målgruppe er som sagt den gruppe, vi vælger at målrette vores kommunikation til. Det gør vi ud fra en betragtning om, at det er denne gruppe, der bedst tager imod vores budskab, når vi former det efter denne gruppes præferencer og måde at agere på. Som regel vil den strategiske målgruppe være de mennesker, vi gerne vil have den endelige målgruppe, altså dem, som vi gerne vil påvirke. Nogle gange vælger vi dog at rette vores kommunikation til en anden gruppe af mennesker end dem, vi vil påvirke. Det sker fx når vi henvender os til forældre med kampagner for at beskytte sig mod sol og solarie, idet vi håber, de vil påvirke de unge til at omgås solen fornuftigt. Det sker selvfølgelig også, hvor det er forældre, der skal købe og smøre solcreme på de små poder – eller når vi henvender os til manden for at købe den ring til hustruen, som hun altid har ønsket sig. I disse tilfælde er målgruppen – ofte for produktet – ikke identisk med den strategiske målgruppe for kommunikationen. 

For at nå frem til den strategiske målgruppe benytter vi os af segmentering, hvor vi arbejder med at dele mennesker ind i ensartede – homogene – grupper.

Segmentering foretager vi i kommunikation da vi har mange typer modtagere, som vi ikke kan nå i én og samme kommunikative fremstilling, det være sig et website – en folder – en annonce – en TV reklame. Uanset medie kan vi ikke nå ud til alle på én gang. Derfor deler vi vores modtagere op i ensartede undergrupper, så vi kan vælge en gruppe ud og målrette vores kommunikationsindsats til den.

Sagt lidt firkantet sætter vi folk i bås ud fra en række parametre, som vi kalder segmenteringsparametre – også kaldt segmenteringskriterier. 

Vi har to hovedtyper af kriterier:

• De demografiske kriterier, som alder – køn – bopæl (geografi) – uddannelse – erhverv samt indkomst.
• De psykografiske kriterier, som handler om livsstil.

De demografiske kriterier er lette at tilgå, da vi rent statistisk kan dele mennesker ind efter alder, bopæl mv. – og det er ret sikre data, vi kommer frem til. 

Livsstil er lidt sværere at håndtere, da det kan være lidt flydende hvilken livsstil vi har, og ofte skifter vi livsstil i forskellige situationer. Direktøren som går i jakkesæt til hverdag kan skifte til camping habit – joggingtøj -  efter fyraften og nyde at spise røde pølser på terassen. Og renovationsarbejderen kan skifte til jakkesæt og lave gourmetmiddag til sin kæreste med hvid dug og det hele. 

Disse udsving må vi i vores arbejde med kommunikation se lidt bort fra og udarbejde vores materiale, så det er målrettet den type, vi ser for os. I forbindelse med livsstil findes der en række livsstilsmodeller, hvor de mest brugte i Danmark er Gallup Kompass og Minerva modellen.